Hverdagstips
Ren opvaskemaskine: Rens spulearmene
11.886 visninger
Bliver tingene i din opvaskemaskine ikke helt rene, når du har vasket op, kan du rengøre spulearmene. Vandet i en opvaskemaskinen cirkulerer og genbruges mange gange, og små stykker madrester kan blive ført rundt med vandet og sætte sig fast i spulearmens huller.
Afmonter spulearmene. Spulearmen i øverste kurve skal nogle gange skrues af. I bunden kan spulearmen oftest klikkes af. Kig i din brugsvejledning for råd om, hvordan du kan fjerne spulearmen. Find en lille, spids genstand. Det kan være en tandstik eller en kødnål. Stik den gennem hullerne i spulearmen. Du kan måske fiske lidt skidt ud. Skyl vand fra vandhanen gennem spulearmen. Ryst lidt, så du frigør de sidste madrester.
Du har nu mindre skidt i spulearmen, og den vil kunne spule med højere tryk på vandet. Et højere vandtryk er med til at gøre opvasken mere ren.