Hverdagstips
Sådan høster du tang
4.44 visninger
View transcript
De gode steder at høste tang, det er de steder, hvor der er mørkt. Der er sten der, og det er sten, der skal være der, for at tangen kan gro der. Og det kan man se her. Så skal vi ikke bare få klædt om. Så er det blæretang, og det er ned og kigge her, og så tager vi spidserne her. Det er spidserne, det er de nye skud, det er dem, der smager godt. Alt andet, det rører vi ikke. Og det nemmeste det er lige sådan at bruge hænderne ligesom vi gør på krydderurter. Og når man tager spidsen af er her ret nemt, så kommer der nye skud ud, og det vil sige, så er der til dig når du kommer igen efter et halvt år. Og det er det her, vi går efter. Lækre sprøde skud. Smager lidt af sukkerærter eller bønner. Lige til at spise. Det er faktisk sæson for tang hele året rundt. Det overrasker mange. Både om sommeren, vinter, forår og efterår. Og af de 450 arter, der findes, der har vi i hvert fald fokus på tyve. Det vil sige, vi kan hele tiden finde syv til otte grønsager hele året rundt. Så er det gracilaria eller nudeltang, som tyskerne kalder det. Eller det danske navn er paryktang. Og prøv at se engang: Den sidder her på muslingerne helt alene. Det er en invasiv art, som er kommet fra Asien. Og det er en lækker tangart, du kan nemt koge den: 20 minutter, sesamolie, sesamfrø henover, så har du din egen tangsalat. Med gracilaria kan man godt være lidt mere rundhåndet, når man høster den. Så ryger den bare her, det sted her, der gror den ud fra igen, og så ser den sådan ud efter et par måneder. Så der er lidt mere at tage af. Når man skal ud og høste tang, jamen så er det jo en fed naturoplevelse. Det skal bare ikke tordne, det er sådan set det største problem. Du kan altid gå ud, sommer eller vinter, og havets grøntsager, de er der altid. Du er med til at gøre klimaet en tjeneste, og så er det sundt. Sådan noget som det her: Højt indhold af kostfiber. Hvem vil ikke gerne have det? Hvem vil ikke gerne have højt indhold af proteiner, mange mineraler og vitaminer? Alt sammen, det har vi ude i havets grøntsager. Det er fedt. Så er det savtang. Og ja, vi er jo i september måned, og det kan man godt se på på denne her. Savtang er jo en brunalge, som bedst kan lide at gro om vinteren - eller gror om vinteren, og det kan vi godt se her, at det er ved at være slut. Men vi er ligeglade, med hvordan den ser ud hernede. Det er spidserne, der er interessante. Dejlige, sprøde, lækre. Helt sprøde, smager sådan lidt af hasselnød. Rigtig god at sylte i øvrigt, sådan en god gammel mormor-syltelage, så kører det. Og når man skal have noget med hjem, så må man jo have det, der kan være i en pose, og det har jeg selvfølgelig taget med her også. Og husk på, at der skal være til alle. Nu skal jeg vise jer, hvor nemt det er. Så er der aftensmad.