Der findes to forskellige former for holdbarhedsdatoer. Der er bedst før, og så er der sidste anvendelsesdato. Hejsa, mit navn er Michael René, og jeg vil hjælpe dig med at bekæmpe madspild og samtidig lære og forstå holdbarhedsdatomærkningen en lille smule bedre. Følg med her. Sidste anvendelsesdato er unægteligt den sidste anvendelsesdato. For når datoen er overskredet, så kan produktet i værste fald indeholde alt for mange bakterier, og så er det uspiseligt, man kan blive syg af at spise det. Og så tænker mange, jamen kan man ikke bare dufte til det? Jo, det kan man godt, men det er bare ikke altid, at man kan dufte de patogene, farlige bakterier. Sidste anvendelsesdato, når man ryger på den anden side af den dato, så er det altså smid-ud-dato. På en mælk som den her der er datomærkningen benævnt som bedst før. Og som navnet lyder, så er mælken bedst, før den dato der er trykt på emballagen. Men hvis produktet er uåbnet, kan du sagtens drikke mælken mange dage efter bedst før datoen. Det kan være en dag, to dage, tre dage, jeg har selv prøvet op til syv dage, hvor mælken var okay. Så bedst før; der er altså god tid til at indtage produktet. Uuumm. En dansk klassiker som rugbrød er også mærket med bedst før. Men. Et produkt som rugbrød, der skal man lige analysere produktet og se, om det er ramt af f.eks. skimmelsvamp. Der skal man bruge sine øjne og sine sanser og dufte og snuse og kigge. Og er det ramt af skimmel, skal det selvfølgelig ud. Producenterne bestemmer selv, hvor lang tid en given vare kan holde sig. Det eneste er, at de skal være sikre på at kunne dokumentere eller fremvise, at varen har forringet kvalitet, når man ryger på den anden side af datomærkningen. De hakkede tomater, som jeg står med her, de er mærket med bedst før. Og de kan holde sig ved stuetemperatur. Men hvis man nærlæser deklarationen, så kan man se, at når man åbner produktet, så skal det faktisk en tur i køleskabet. Så kig altid grundigt på deklarationen for at få indblik i, hvordan du opbevarer dine fødevarer bedst muligt. Der er to holdbarhedsdatoer: Sidste anvendelsesdato og bedst før. Bedst før; det kan man spise i en uendelighed, man skal dog bruge sanserne til lige at teste, om produktet er godt nok. Hvorimod sidste anvendelsesdato det er den sidste dato, du skal indtage produktet. Så på anden side af den dato skal produktet desværre i skraldespanden. Ved at bruge datomærkningen og have forståelse for den så kan du spare tid og penge og samtidig også hjælpe miljøet.